Christiansborg slot på Slotsholmen er det femte slot på stedet og det tredje Christiansborg. 1. Biskop Absalons borg (1167-71)  2. Kong Erik af Pommerns slot (begyndt 1416)  3. Det første Christiansborg for Christian VI (1733-40) - nedbrændt 1794  4. Det andet Christiansborg (1803-28) - nedbrændt 1884  5. Det tredje Christiansborg (1907-16)
Sæde for regering og Folketing siden Grundloven 1849.

Det nuværende Christiansborg slot er tegnet af Thorvald Jørgensen i historicistisk nybarok stil og opført 1907-16. Her ses hovedfacaden mod øst. Bygningen er hovesageligt beklædt i bornholmsk granit, men i stueetagen, hvor farverne er meget blandet, er der brugt granitsten fra alle landets kommuner. Mansardtagets belægning var oprindeligt teglsten, men det blev erstattet med kobber i 1938.
Foran slottet er rytterstatuen af Frederik VII, der indførte den nye parlamentariske statsforfatning og grundlov i 1849. Indviet 1873.

Sydfløjen mod Rigsdagsgården er Folketingets hovedfløj og indgang (første to billeder). Den vestlige side af slottet er åben mod Ridebanen.

Nordfløjens beklædning adskiller sig fra de andre facader, idet den benytter sten fra det andet Christiansborg af C.F. Hansen. Højesterets indgang for enden af fløjen bruger også C. F. Hansens romersk joniske hovedportal fra den gamle slotsgård. Det giver en kontinuitet med Slotskirken, der overlevede branden i 1884 og står overfor nordfløjen.

Ridebanen er fra det første Christiansborg. Et barok anlæg opført 1738-44. Portalpavillonerne i rokokostil er tegnet af Nicolai Eigtved. Udsmykningen af de konkave tage af billedhuggeren J.C. Petzold.

Mere om Ridebaneanlægget  (Slots- og Ejendomsstyrelsens)